English || Support | Ris & Ros | Homepage | Shop | Login
Forretningsbetingelser pr 1. juli 2010, senest opdateret 1. juni 2019.
Nærværende forretningsbetingelser (herefter "Betingelserne") er gældende for alle produkter og ydelser leveret af Vikingegaarden til Kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.
Ved køb eller leje af software fra Vikingegaarden (herefter "Softwaren") og hardware fra Vikingegaarden (herefter "Hardwaren") udgør Betingelserne og Serviceaftalen og ordrebekræftelsen/fakturaen for Softwaren og Hardwaren samlet aftalegrundlaget med Kunden. Såfremt Kunden kun køber Hardwaren udgør Betingelserne og ordrebekræftelsen/fakturaen for Hardwaren aftalegrundlaget. Aftalegrundlaget mellem Vikingegaarden og Kundens betegnes i det følgende for "Aftalen".
Vikingegaarden forbeholder sig ret til at ændre disse betingelser med et varsel på 3 måneder.
Såfremt parterne ikke har aftalt et bestemt leveringstidspunkt, fastsætter Vikingegaarden et tidsrum, inden for hvilket levering skal finde sted. Dette tidsrum anses at løbe fra indgåelsen af Aftalen.
Levering af Hardware bestilt hos Vikingegaarden sker ab lager/ex works. Levering til en af Kunden angivet adresse sker således for Kundens regning og risiko, hvorfor Kunden også er ansvarlig for at tegne eventuel transportforsikring.
Levering af licenser til Vikingegaarden Software sker ved at Kunden forsynes med et login til hjemmesiden vms.vikingegaarden.com.
Bliver det klart for Vikingegaarden, at der ikke kan leveres til rette tid, eller må det anses for sandsynligt, at forsinkelse vil indtræde, skal Vikingegaarden uden ugrundet ophold give Kunden skriftlig meddelelse herom og samtidig angive årsagen til forsinkelsen samt så vidt muligt det tidspunkt, hvor levering påregnes at kunne finde sted.
Kunden kan ikke rejse krav mod Vikingegaarden på grund af en forsinkelse, men kan vælge at annullerer ordren, såfremt forsinkelsen varer mere end 90 dage. Ved dellevering af produkter/dele, som kun kan anvendes samlet, er det leveringsdatoen for den sidste levering, der afgør om levering er foretaget rettidigt. Indsigelser vedrørende manglende levering skal være Vikingegaarden i hænde senest 7 dage fra det aftalte leveringstidspunkt. I modsat fald anses levering for rettidig.
Ordrer er først bindende for Vikingegaarden, når de skriftligt er accepteret af Vikingegaarden. Når en ordre er modtaget af Vikingegaarden, har Kunden ikke ret til at annullere ordren.
Kunden har ikke returret på Hardwaren eller Softwaren medmindre det udtrykkeligt fremgår af skriftlig aftale med Kunden.
Såfremt Kunden uberettiget annullerer en ordre eller returnerer et produkt er Vikingegaarden berettiget til fuld betaling.
Vikingegaarden garanterer, at Hardwaren fra fakturadatoen og i 12 måneder herefter og for Softwaren fra fakturadato og i 3 måneder "Garantiperioden" i alt væsentligt er i overensstemmelse med den medfølgende dokumentation.
Hvad angår eventuelle defekter, så vil Vikingegaarden i Garantiperioden, mod at varen i returneres i ubeskadiget stand og med kopi af kvitteringen, efter eget valg enten:
Reparere eller ombytte hele eller en del af den defekte Software eller Hardware, eller
Erstatte Kundens tab, dog maksimalt op til det beløb, Kunden måtte have betalt for Softwaren eller Hardwaren.
Vikingegaarden er udover ovennævnte garanti forpligtet og berettiget til at afhjælpe alle væsentlige mangler ved Hardwaren, der skyldes fejl i konstruktionen, materiale eller fremstilling af Hardwaren samt mangler ved Software. Vikingegaarden kan ensidigt vælge om afhjælpning skal ske ved reparation eller omlevering.
Vikingegaarden yder ingen garanti på software udviklet af tredjemand men henviser i den forbindelse til tredjemands betingelser.
For anden af Vikingegaarden udviklet software end Softwaren yder Vikingegaarden kun garanti, hvis det fremgår af skriftlig aftale med Vikingegaarden.
Vikingegaarden er ikke ansvarlig for fejl eller mangler (heller ikke indenfor Garantiperioden), der helt eller delvist skyldes Kundens misbrug, forkerte anvendelse eller installation, forsømmelse uautoriserede reparation eller ændring af Hardwaren eller Softwaren, skader opstået under transporten eller hændelige skader på Hardwaren eller Softwaren.
Kunden skal straks ved modtagelsen sikre sig, at det leverede er kontraktmæssigt og mangelfrit.
Eventuelle reklamationer over, at Hardwaren eller Softwaren ikke er kontraktmæssig eller er mangelfuld, som Kunden har eller burde have konstateret ved undersøgelse af det leverede ved modtagelsen, skal ske skriftligt umiddelbart efter leveringsdagen og under alle omstændigheder senest 8 dage efter leveringsdagen.
Medmindre Kunden eller en af denne hyret tredjemand eller andre, som Kunden er ansvarlig for, er årsag til at en fejl eller et nedbrud opstår i en af Vikingegaarden for Kunden hostet software, forestår Vikingegaarden al fejlretning på Softwaren vederlagsfrit.
Alle reklamationer inden eller udenfor Garantiperioden vedrørende Hardwaren og/eller Softwaren skal indeholde en skriftlig redegørelse for fejlen i overensstemmelse med Vikingegaarden instrukser, herunder hvornår og hvordan fejlen blev konstateret.
Hardwaren skal returneres til Vikingegaarden for Kundens regning og risiko og skal returneres i hel og i ubeskadiget stand (bortset fra de påberåbte mangler). Kunden skal selv sørge for afmontering, afinstallation mv. af Hardwaren.
Såfremt Kunden selv har forsøgt at udbedre fejlen eller har undladt at iagttage ovennævnte reklamationsregler eller i øvrigt har anvendt eller monteret Hardwaren eller Softwaren forkert, fortaber Kunden retten til at modtage afhjælpning eller ombytning og i øvrigt at gøre noget krav gældende over for Vikingegaarden.
VIKINGEGGARDEN tilstræber at reparationer og/eller omlevering sker indenfor 2-4 uger.
Vikingegaardens ansvar for fejl og mangler er i alle tilfælde betinget af, at fejlen eller manglen skriftligt er gjort gældende af køber senest 12 måneder fra leveringsdagen. For Hardware som er blevet udbedret eller udskiftet af Vikingegaarden er reklamationsfristen 2 måneder på udskiftede dele fra den nye leveringsdag.
Har køber reklameret over fejl eller mangler, som viser sig ikke at være fejl eller mangler som Vikingegaarden har ansvaret for, har Vikingegaarden ret til betaling for det arbejde og de omkostninger, reklamationen og/eller udbedring af fejlen eller manglen har påført Vikingegaarden.
Vikingegaarden giver Kunden en uoverdragelig og ikke-eksklusiv brugsret til Softwaren.
Kunden har på ingen måde ret til at tillade eksterne brugere at bruge Softwaren uden Vikingegaarden skriftlige samtykke.
I den udstrækning Kunden tillader interne brugere at få adgang til at bruge Softwaren, er Kunden i alle henseender ansvarlig for, at de nævnte brugere ikke overtræder aftalen med Vikingegaarden og disse betingelser og at eventuelle datterselskaber bindende accepterer at være bundet af aftalen og disse betingelser, før datterselskaberne gives adgang til Softwaren.
Kunden må ikke kopiere Softwaren eller bryde eller ændre eventuelle licensfiler eller koder.
Kunden må ikke foretage reverse engineering, disassemblering eller dekompilation af Softwaren.
Softwaren er et internetbaseret system hostet af Vikingegaarden. Kunden får således ikke installeret Softwaren eller adgang til Softwarens kildekode. Brugsretten omfatter det antal moduler og enheder, som Kunden har købt adgang til/har tilknyttet Softwaren. Kunden kan til enhver tid tilkøbe yderligere moduler eller få yderligere enheder tilknyttet. Nogle moduler har begrænsninger på antallet af forskellige profiler, som Kunden kan oprette. Såfremt Kunden ønsker oprettelse af flere profiler pr. modul, skal disse tilkøbes. Brugsretten til Softwaren omfatter standard 2 interne brugere hos Kunden, som hver modtager et personligt login. Flere interne brugere kan tilkøbes.
For Software udviklet af tredjemand henvises i øvrigt til tredjemands licensbetingelser.
Hvis Kunden ikke overholder disse forpligtelser, anses dette for væsentlig misligholdelse af aftalen med Vikingegaarden og berettiger Vikingegaarden til at ophæve aftalen og forfølge sine rettigheder med alle tilgængelige retsmidler.
Vikingegaarden stiller Softwaren til rådighed for Kunden i nyeste version og med de funktionaliteter, som skriftligt er oplyst overfor Kunden.
Ved aftalens indgåelse har Kunden afprøvet og/eller fået den aktive og nyeste version af Softwaren demonstreret og har accepteret versionen og dens funktionaliteter. Dette gælder dog ikke for software udviklet af tredjemand, der leveres som det er beskrevet i tredjemands dokumentation.
Vikingegaarden forpligter sig til i aftalens løbetid for så vidt det er muligt at opretholde tilgængeligheden af Kundens adgang til Softwaren på Internettet 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Kunden accepterer dog, at en server, fx. af sikkerhedsmæssige årsager, i forbindelse med software opgraderinger hos Vikingegaarden eller af andre årsager må genstartes, og at Softwaren til tider kan være midlertidig utilgængeligt.
Vikingegaarden forbeholder sig ret til at begrænse og/eller indskrænke de udbudte ydelsers anvendelsesmuligheder på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold, ligesom Vikingegaarden kan resette Softwaren uden varsel i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering af Vikingegaardens software. Afbrydelser vil i videst muligt omfang foregå om natten for at minimere driftsforstyrrelser for Kunden.
For Softwaren kræves en internetforbindelse med en minimum hastighed på 128 KBit.
For PC, telefoner, tablets mv. gælder, at Kundens browser altid skal være opdateret til nyeste version og servicepakke.
Det er udelukkende Kundens ansvar, at Kundens browser kan anvendes til Softwaren.
Hvis Kunden ønsker at gemme data lokalt, er det Kundens ansvar at der er tilstrækkelig harddisk plads.
Kunden bærer det fulde ansvar for at systemkravene til Softwaren er opfyldt og kan ikke rejse krav mod Vikingegaarden for fejl, skader, tab, forsinkelse eller lign. opstået som følge af Kundens manglende iagttagelse af disse systemkrav.
De af Vikingegaarden opgivne priser er ekskl. moms samt andre skatter og afgifter, der måtte påhvile de solgte ydelser eller Produkter.
Alle betalinger skal ske i danske kroner, med mindre andet er aftalt.
Tilbud fremsat af Vikingegaarden er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering.
Vikingegaarden kan til enhver tid ændre gældende priser med 1 måneds varsel. Dette gælder dog ikke priser på Hardware, som er bestilt af Kunden og som Vikingegaarden har accepteret levering af. Vikingegaarden tilstræber at priser på løbende afgifter følger nettoprisindekset.
Alle priser, der opgives af Vikingegaarden, er kontant ab lager/ex works, hvorfor Kunden selv afholder forsendelsesomkostninger, herunder udgifter til transportforsikring.
Vikingegaarden tager forbehold for trykfejl, prisfejl og moms- og afgiftsændringer.
Vikingegaarden er berettiget til at ændre priserne for varer købt i anden valuta end den valuta varerne sælges for (normalt DKK), såfremt der efter tidspunktet for tilbuddets afgivelse og frem til tidspunktet for den faktiske betaling er sket kursændringer i den pågældende valuta.
Medmindre andet er aftalt, skal betaling erlægges ved bestilling. Vikingegaarden er ikke forpligtet til at foretage levering før betaling er sket.
Såfremt parterne skriftligt har aftalt, at betaling forfalder efter levering, og erlægger Kunden ikke betaling i rette tid, er Vikingegaarden berettiget til fra forfaldsdagen at beregne morarente med 2 % pr. påbegyndt måned efter forfaldsdagen samt kræve rykker- og inkassogebyrer i overensstemmelse med lovgivningen.
Vikingegaarden har desuden ejendomsretten til Hardwaren, indtil det fulde udestående inklusive renter er betalt. Kunden er således ikke berettiget til at disponere over Hardwaren inden betaling har fundet sted. Vikingegaarden er berettiget til at hindre overgivelse af afsendt Hardware, til at annullere tidligere afgivne tilbud og til at tilbageholde andre iordreværende, men endnu ikke effektuerede leverancer/delleverancer indtil Kunden har erlagt købesummen samt påløbne renter.
Uanset om andre betalingsvilkår tidligere måtte være aftalt med Vikingegaarden, er Vikingegaarden i tilfælde af Kundens forsinkelse med købesummens betaling berettiget til at gøre fremtidige leverancer betinget af kontant betaling, eller at Kunden stiller fornøden sikkerhedsstillelse.
Undlader Kunden at modtage den aftalte leverance på den aftalte dag, er Kunden forpligtet til at erlægge betaling, som om levering havde fundet sted i henhold til aftalen.
Kunden er hverken berettiget til at holde nogen del af det fakturerede beløb tilbage eller til at foretage modregning i nogen del af det fakturerede beløb, medmindre Vikingegaarden skriftligt har accepteret dette.
Udover de i denne bestemmelse beskrevne beføjelser tilkommer der Vikingegaarden i tilfælde af Kundens forsinkelse med betalingen de almindelige misligholdelsesbeføjelser, der følger af købeloven.
Udgifter forbundet med brug af Softwaren fremgår af Serviceaftalen med Kunden.
Aftaler hvor forbrug af telefoni, data, sms, mms mv. er inkluderet i prisen omfatter kun danske forbrugsafgifter, hvorfor Kunden vil blive opkrævet eventuelle roamingafgifter og/eller udenlandske abonnements- og/eller forbrugsafgifter.
Udgifterne faktureres løbende i overensstemmelse med Serviceaftalen og Kundens efterfølgende til- eller fravalg. Erlægger Kunden ikke betaling i rette tid, er Vikingegaarden berettiget til fra forfaldsdagen at beregne morarente med 2 % pr. påbegyndt måned efter forfaldsdagen samt kræve rykker- og inkassogebyrer i overensstemmelse med lovgivningen.
Softwaren og Hardwaren er medmindre andet er skriftlig aftalt standardprodukter, der leveres som de er og forefindes. Kunden er således ansvarlig for at Softwaren og Hardwaren opfylder Kundens krav til anvendelighed, funktionalitet og integration.
Vikingegaarden er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer, der af Vikingegaarden skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige og driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsynsmyndighederne, medmindre Vikingegaarden har forsømt at begrænse ulemperne herved.
Det påhviler Kunden selv at foretage backup af alle egne data, herunder bl.a. data lageret på Softwaren og Kundens egen opsætning, uagtet at Vikingegaarden foretager daglig backup.
Vikingegaarden er ikke ansvarlig eller erstatningsansvarlig for tilretninger, ændringer, service, support, skader eller tab forårsaget af Kunden selv eller af tredjemand.
Vikingegaarden er heller ikke ansvarlig for skader opstået som følge af Kundens egne edb-omgivelser, herunder Softwaren eller Hardwarens interaktion med kundens edb-omgivelser, eller Kundens eller dennes leverandørers fejl, forsømmelser eller manglende iagttagelse af Vikingegaarden vejledninger.
Vikingegaarden kan kun gøres erstatningsansvarlig for fejl ved Hardwaren eller Softwaren, såfremt Hardwaren eller Softwaren er monteret og installeret af en af Vikingegaarden udpeget eller godkendt installatør.
Derudover er Vikingegaarden ikke ansvarlig eller erstatningsansvarlig for mangler som følge af eksterne faktorer som ikke kan henføres til Vikingegaarden, herunder men ikke begrænset til fejl eller mangler opstået som følge af eller forbundet med anvendelsen, overførslen, implementeringen eller anvendelsen af tredjemands produkter eller programmer.
Vikingegaarden er i intet tilfælde, uanset omstændighederne, ansvarlig for tab af forventet fortjeneste, tab af data, tab som følge af forsinkelse, tab som følge af forhøjede eller uforudsete driftsudgifter, beskadigelse af registreringer eller data eller nogen anden form for indirekte, konkret dokumenteret, hændeligt tab eller følgetab eller tab, der opstår i anledning af eller i forbindelse med aftalen med Vikingegaarden eller dennes forhandlere.
I alle tilfælde, jf. dog afsnit 12 om produktansvar, er Vikingegaardens samlede ansvar for tab eller skade, der opstår i anledning af eller i forbindelse med parternes aftale og disse betingelser eller anvendelse eller afvikling af Softwaren, Hardwaren eller serviceydelser forbundet hermed, beløbsmæssigt begrænset til det beløb, som Kunden faktisk har betalt Vikingegaarden i fast licensafgift (for moduler) det forudgående år og begrænset til ét år fra fakturadatoen.
Hvor intet andet følger af ufravigelige retsregler, vil det nedenfor anførte være gældende.
Vikingegaarden er ikke ansvarlig for tab af data, hvortil henregnes sletning eller ændring af data, der er opstået som følge af fejl i maskinel eller programmer.
Vikingegaarden er I intet tilfælde ansvarlig for indirekte formuetab såsom driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.
VikingegaardenS samlede ansvar for så vidt angår produktansvar og ingrediens- og komponentskader er maksimeret til kr. 10.000.000. Dette gælder dog ikke for personskader.
Kunden kan ikke rejse krav imod Vikingegaarden i tilfælde af force majeure, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som Vikingegaarden ikke er herre over, såsom brand, krig, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Hvis forsinkelse med leveringen skyldes en force majeure omstændighed eller skyldes Kundens handling eller undladelse, forlænges leveringstiden i det omfang, hvori det efter omstændighederne skønnes rimeligt. Leveringstiden forlænges, selvom årsagen til forsinkelsen indtræffer efter udløbet af den oprindelige aftalte leveringstid.
Har en force majeure begivenhed varet mere end 30 dage, er Vikingegaarden berettiget til at opsige aftalen med 7 dages varsel. Kunden er i tilfælde af sådan opsigelse ikke berettiget til erstatning eller anden kompensation fra Vikingegaarden.
Medmindre andet fremgår af aftalen mellem Vikingegaarden og Kunden, er Kunden berettiget til at opsige aftalen med 3 (tre) måneders skriftligt varsel til udgangen af en abonnementsperiode (sædvanligvis 12 måneder). Kunden er ikke ved et sådant ophør af aftalen berettiget til at kræve erlagt betaling tilbagebetalt.
Kunden kan afmelde Software moduler med 3 måneders skriftligt varsel til udgangen af en abonnementsperiode.
Kunden kan reducere antallet af Hardware enheder for Software løsning med 30 dages varsel til udgangen af en måned.
Såfremt Kunden efterfølgende ønsker enheder tilmeldt, vil Kunden blive opkrævet et tilmeldingsgebyr.
Enheder er Hardware som er registeret i Softwaren eller som der betales abonnement for.
Vikingegaarden forbeholder sig ret til at opsige aftalen til enhver tid og med 12 måneders varsel til udgangen af en måned. Beløb som er blevet betalt af Kunden vil blive forholdsmæssigt tilbagebetalt for den resterende periode som oprindeligt var aftalt, forudsat at opsigelsen ikke skyldes Kundens misligholdelse af aftalen.
Hvis Kunden væsentligt misligholder aftalen, herunder disse betingelser, er Vikingegaarden berettiget til skriftligt at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning og til at kræve erstatning i denne forbindelse ifølge gældende ret samt forfølge sit krav med alle tilgængelige retsmidler.
Ved ophør af aftalen, uanset årsag, skal Kunden øjeblikkeligt ophøre med at bruge Softwaren og slette, fjerne og tilintetgøre enhver eventuel kopi af Softwaren samt returnere det ved aftaleindgåelsen udleverede login.
Enhver henvendelse vedrørende support rettes til Vikingegaardens forhandler, medmindre andet er aftalt med Vikingegaarden.
For support faktureres Kunden med den timesats, som til enhver tid fremgår af Vikingegaardens hjemmeside, www.Vikingegaarden.com.
Der ydes kun support vedrørende tredjemands software hvis det er skriftligt aftalt med Vikingegaarden.
Softwaren bliver løbende videreudviklet og opgraderet uden yderligere beregning for Kunden. Systemopgradering vil så vidt muligt blive foretaget om natten således at eventuelle driftsforstyrrelser minimeres. Ved opgradering kan der forekomme ændringer eller tilpasninger af funktioner som Kunden er forpligtet til at acceptere (uden beregning).
Opgradering af anden software sker i henhold til skriftlig aftale med Vikingegaarden.
I det tilfælde at Vikingegaarden går konkurs, kommer i betalingsstandsning eller i øvrigt ophører, har Vikingegaardens moderselskab, UØ Holding ApS, alle fornødne rettigheder til Softwaren og anden af Vikingegaarden udviklet Software til at føre kundeaftaler videre. Kunden er således forpligtet til at acceptere, at UØ Holding ApS (eller en af denne udpeget tredjemand) i tilfælde af Vikingegaardens konkurs, betalingsstandsning eller ophør i øvrigt indtræder i aftalen med Kunden i stedet for Vikingegaarden.
Kunden er uberettiget til at sælge, udleje, udlåne eller på anden måde overdrage eller overføre retten til brug af Softwaren eller andre rettigheder eller forpligtelser i henhold til aftalen med Vikingegaarden, herunder disse betingelser, til tredjemand uden Vikingegaarden forudgående skriftlige samtykke.
Vikingegaarden forbeholder sig ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser under aftalen, helt eller delvist, til et selskab inden for Vikingegaarden koncernen eller til tredjemand.
Vikingegaarden har den fuldstændige ophavsret, adkomst og alle andre rettigheder til Software og Hardware udviklet af Vikingegaarden, samt tilhørende dokumentation, bortset fra den begrænsede brugsret, som Kunden får i henhold til kundeaftalen med Vikingegaarden. Vikingegaarden (og dennes eventuelle underleverandører) har desuden alle immaterielle rettigheder til Hardwaren.
Vikingegaarden bevarer desuden alle rettigheder til dets varemærker, navne, logoer og billeder og Kunden må ikke uden Vikingegaardens samtykke anvende disse som led i aftalen med Vikingegaarden.
Enhver tilsidesættelse af Vikingegaardens (eller dennes leverandørers) rettigheder, herunder uhensigtsmæssig eller ulovlig brug af eller adgang til Softwaren, anses for væsentlig misligholdelse af aftalen med Vikingegaarden og berettiger Vikingegaarden til at ophæve aftalen og søge rettighederne sikret med alle tilgængelige retsmidler.
Parterne må ikke anvende eller videregive forretningsmæssige eller andre fortrolige informationer modtaget om eller af den anden part uden den anden parts forudgående skriftlige samtykke.
Vikingegaarden sikrer, at al opbevaring og behandling af Kundens data sker i overensstemmelse med Persondatalovens bestemmelser,
Vikingegaarden lagrer Kundens data i minimum 3 måneder fra modtagelsen med mindre andet er skriftligt aftalt.
Alle tvister, der udspringer af eller relaterer sig til aftalen mellem Kunden og Vikingegaarden, herunder disse betingelser, reguleres af dansk lov uden hensyntagen til lovvalgs-principper og afgøres udelukkende af Sø- og Handelsretten i København. Parterne accepterer udtrykkeligt den nævnte domstols kompetence og fraskriver sig hermed retten til at gøre indsigelser mod dette.
Bestemmelsen forhindrer dog ikke Vikingegaarden i at søge eller opnå et fogedforbud eller forfølge andet ekstraordinært retsmiddel hos domstole med kompetence. I den udstrækning det er tilladt i henhold til gældende lov, kan Vikingegaarden indlede samtidige retsforhandlinger vedrørende fogedforbud i et hvilket som helst antal værneting.
Offentlig revision 24/10/2024
Klimapolitik | Databehandleraftale | Abonnementsvilkår | Forretningsbetingelser | Ansvarsfraskrivelse | Juridisk information | Privatlivspolitik | Ophavsret | Support | Kontakt | Om | Ris & Ros